
Frilandstomater
Jeg har ikke drivhus, men vil gerne forsøge mig med dyrkning af tomater alligevel ☀ Jeg prøver flere forskellige sorter af i år, som alle bør kunne klare sig på friland.
Sorter 2021
- ‘Zuckertrauben’ (fra frø, økologiske-frø.dk)
- ‘Red arctic plenty’ (fra frø, Fuglebjerggaard.dk)
- Ribstomat ‘Red currant’ (Plantorama)
- Busktomat ‘red robin’ (Plantorama)
- Busktomat ‘Romello F1’ (privat heirloom tomat entusiast gennem facebook)
- ‘Orange pixie’ (privat heirloom tomat entusiast gennem facebook)
- ‘Petit mont blanc’ (privat heirloom tomat entusiast gennem facebook)
- ‘Sunrise bumblebee (privat heirloom tomat entusiast gennem facebook)
At hærde tomatplanter af
Her i starten af maj står planterne stadig indenfor, og frilandstomater kan generelt plantes ud lidt senere end tomatplanter der skal i drivhus. Det er dog vigtigt at man gradvist vænner dem til vind og vejr udenfor. Derfor er jeg lige begyndt at stille dem udenfor om dagen, og så tage dem ind igen om aften. Så bliver de lige så stillede bedre rustede til livet i køkkenhaven. Nogle vil måske vente længere, men jeg tror jeg vil plante de første ud om en uges tid.
Inden da skal jeg dog have bygget en form for stativ til at støtte de høje af planterne – det er ikke nødvendigt med pixie-sorten og busktomaterne, de kan få en enkelt pind om nødvendigt.
Så følg med, jeg skal nok give en opdatering på hvordan de klarer sig!