Hybenrose-the

Hybenrose-the

18. juni 2021 0 Af mette

Hybenroserne lyser kysterne op her omkring juni, og bladene kan trylles om til lækker parfumeret the. Pluk en masse blade fra blomsterne uden at fjerne selve knoppen, hvor der senere bliver dannet hybenfrugten.

Skyld dem eventuelt lige for at undgå at små insekter gemmer sig i bunken. Blomsterbladene kan tørres i ovnen ved 65 grader i nogle timer. Læg dem i et tyndt lag, og vendt rundt i dem nogle gange. Du må mærke efter undervejs, hvornår de er helt tørre.

Når de er tørre, kan de hakkes i lidt mindre stykker med en skarp kniv og opbevares i en bøtte eller et syltetøjsglas. Når du vil lave the kommer du en god theskefuld i en thesi, hælder kogende vand over og tilsætter et par dråber citronsaft (uden citronsaft bliver theen kedeligt grå, men med får syren en fin sart lyserød farve frem).